Steen Gade
Steen Gade

Artikler /Aktuelt > Steen Gade på Thise Mejeri

Pressemeddelelse, den 24. januar 2005

Steen Gade besøgte i dag Thise Mejeri sammen med SF’s folketingskandidat i Thistedkredsen Anders Bøge (Skive). Thise Mejeri er et af Danmarks førende økologiske mejerier I den sammenhæng fremlagde Steen Gade sine tanker om udviklingen i Viborg Amt.

Thise Mejeri
UDVIKLINGEN I VIBORG AMT SKAL VENDES.
STEEN GADE: "Hvis jeg bliver valgt vil jeg bruge al min kraft til at vende udviklingen, så Viborg amt ikke synker længere ned i udkantssygdomme som lave indtægter, for få unge, for få uddannelser og for få arbejdspladser, der kan stå imod konkurrencen fra lavtlønslandene. Der skal skabes nye arbejdspladser."

SITUATIONEN:
*Erhvervsstrukturen i amtet er meget sårbar overfor den udvikling vi har foran os. Mange af produktionsvirksomhederne står i de kommende år overfor en voldsom konkurrence med lavtlønslande. Som træindustrien, metalindustrien og nærings og nydelsesmiddelindustrien. Dertil kommer omstillingerne i landbruget når EU's landbrugsstøtte nedskæres, samt fiskeriets store problemer.
Uddannelsesniveauet er lavere end landsgennemsnittet, det samlede befolkningstal er faldende og befolkningen ældre end landsgennemsnittet. Dertil kommer at omstillingen fra industrisamfund til vidensamfund ikke er slået igennem."

*STEEN GADE: " Det dummeste man kan gøre i en sådan situation er at love generelle skattelettelser. Det giver højst kortvarige arbejdspladser og de er enormt dyre. Det er altså rent sløseri med samfundets ressourcer. I stedet kræves en planlagt og langsigtet satsning fra både erhvervsliv, et regionalt niveau og staten. Med kommunalreformen risikerer vi, at hele den regionale satsning falder til jorden. Det vil forværre situationen alvorligt. Kommunalreformen skal laves om, hvis udkantsområderne skal reddes."

I STEDET SKAL DER SATSES MÅLBEVIDST PÅ SAMARBEJDE MELLEM DET PRIVATE ERHVERVSLIV OG DET OFFENTLIGE - HERUNDER STATEN:

- Viborg amt skal have FLERE UDDANNELSER.
FOULUM skal indgå i uddannelsen af dyrlæger og regeringens nedskæringer fjernes.
- Der skal etableres universitetsafdelinger i amtet i samarbejde både Ålborg og Århus UNIVERSITETER.
- Viborg amt skal være blandt de første, hvor HELE arbejdsstyrken i produktionsvirksomhederne får øget kompetance gennem efteruddannelse.

- Kommunalreformen skal ændres og en egentlig LOV OM REGIONAL UDVIKLING vedtages. Den skal sammenkobles med en regional miljøpolitik.

Thise Mejeri
- THISE MEJERI er et eksempel til efterfølgelse. På fødevareområdet skal der satses på kvalitet og sundhed. Folketinget skal sikre at monopoler ikke kvæler den slags initiativer, ligesom der skal satses på en holdningsændring, så vi som forbrugere satser mere på kvalitet og sundhed. Store kapitalstærke kæder som Aldi bør ikke få lov til at undermine markedet.

- MILJØ OG BESKÆFTIGELSE skal tænkes sammen på en lang række nye områder, ligesom det er sket med VINDMØLLERNE, der i dag giver større eksportindtægter end svineproduktionen. Virksomheder som Grundfos viser her vejen frem. Der skal igen satses på solvarme og meget mere vedvarende energi. Desuden skal der stilles meget højere energi- og miljøkrav til nye boliger, for også på den måde at øge beskæftigelsen og eksporten.

- IVÆRKSÆTTERE skal fortsat hjælpes. Bendt Bentsen fjernede de statslige midler fra bl.a. støtten til iværksættere. Viborg Amtsråd bevilgede 7 millioner. Iværksætterne i Viborg Amt har en 20% større overlevelse end andre steder. Det skal fortsætte. Der skal derfor også efter kommunalreformen statslige midler til iværksætterstøtten og de regionale udviklingsplaner skal ikke mindst sikre, at den fornyelse, som iværksætterne repræsenterer, kan fortsætte.



(c) Steen Gade 2004