 |
 |
 |
|
 |
|
 |
|
Artikler / Aktuelt > Foredrag, Miljøforum Fyn
26. marts 2004
"Hvilke miljømæssige udfordringer står vi overfor og hvordan undgår vi, at øget vækst skaber yderligere miljøproblemer?"
Tak for invitationen til at komme i dag. Jeg har glædet mig.
Først og fremmest fordi denne konference sætter fokus på noget, som jeg anser for helt afgørende netop nu. Om samarbejde mellem det offentlige og det private for at klare miljøproblemerne og miljøudfordringerne, og om behovet for teknologisk fornyelse.
Dermed rammer konferencen også direkte ned i den vigtige diskussion om, hvordan vi skal skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark og Europa. De kommer nemlig ikke af sig selv. I stedet kan man sige, at de gamle kendte - og også mange af de nyere - arbejdspladser forsvinder lige så stille af sig selv på grund af den stærkere og stærkere globale arbejdsdeling og globale konkurrence. Dag for dag.
Det burde ikke være svært at forstå, at vi skal sammenkoble de to dagsordener. Nemlig at gøre noget effektivt ved miljøproblemerne og skabe nye arbejdspladser. På en gang. - Men desværre er det ikke den melodi, der præger dansk debat eller europæisk debat.
På miljøområdet er tonen skiftet i de sidste år. I kender mine synspunkter og ved ,at jeg står her uden “kasket” i dag fordi jeg er uenig i den fremherskende politiske prioritering på dette område, og at jeg stærkt beklager, at området er blevet så politisk polariseret.
Men vigtigere end den diskussion, som ikke er den jeg skal underholde med i dag, tror jeg det er, at den offentlige debat er præget af, at nu har man hørt længe nok om bæredygtighed, nu må det være lovligt at slappe af, og det kommer nok af sig selv. Det er nemlig helt forkert. Og det er farligt forkert. Og det kan koste os dyrt - også økonomisk.
Følgende 3 synspunkter er således en forudsætning for mit indlæg:
*1.Vi er knapt nok begyndt at tage bæredygtighed alvorligt. Og flere steder har vi tilsyneladende med helt åbne øjne accepteret ikke-bæredygtighed. Tænk på fiskeriets kollaps.
*2.Vi må under ingen omstændigheder slappe af.
*3.Løsningerne kommer bestemt ikke af sig selv.
Mit indlæg i dag tager udgangspunkt i en række tykke rapporter for at kunne sige noget om de udfordringer vi står overfor. Jeg skal nævne dem, når jeg bruger dem i det følgende. Men inden da har jeg 2 korte appetitvækkere.
*For det første en overhead, der vises et satellitfoto af Aral-søen. Et af de dramatiske beviser på farlig IKKE-BÆREDYGTIGHED. På at menneskelig indgriben er blevet drevet af kortsigtet grådighed, meget lille omtanke og manglende respekt for natur og hensyn til næste generation. - Til skræk og advarsel.
*For det andet følgende tal:
I dag er vi på kloden 6 milliarder mennesker.
I 2050 vil vi være 8,9 milliarder mennesker. En stigning på 41%. Herunder 99% i udviklingslandene ifølge FN, s befolkningskontor.
Det vil naturligvis presse ressourcer, natur og miljø i de kommende år. Sammen med vore rige landes enorme pres. Mange nye forbrugersamfund er på vej og jeg tror, at vi alle deler den grundlæggende opfattelse, at alle mennesker her på kloden har ret til en ænstændig tilværelse -også økonomisk - uden fattigdom og sult.
Disse 2 appetitvækkere indrammer de lidt mere tørre oplysninger, som jeg nu vil vise frem.
Først OECD, s OUTLOOK - frem til 2020 - fra 2001, som stadig er den bedste populære fremstilling af miljøets tilstand i OECD-landene. Altså ikke oplysninger fra gamle miljøflippere eller en eller anden såkaldt “miljølobby”, men fra den vestlige verdens organisation for økonomisk samarbejde. I Miljøstyrelsen sørgede vi for, at oplysningerne kom bredere ud i et særnummer af MILJØ-DANMARK op til Johannesburg-topmødet i 2002.
Hvad kan man så læse af denne overhead med grønne, gule og røde lys?
Jeg vil ikke gennemgå det hele, men sætte fokus på nogle få af disse områder:
Lad os tage nogle af successerne først(de grønne lys):
Industrielle punktkilder. - Det vi har arbejdet med i længst tid. Med fokus på udslip fra miljøpolitikkens “fødsel” i starten af 1970,erne. Og selv om starten var de længere rør og de længere skorstens periode var fokus på udslip og dens indvirkninger på mennesker og natur. Her er kommet omfattende lovgivning siden. Først på national plan, senere i 90,erne udbygget næsten helt dækkende på EU-plan, og nu kommer den Central - og Østeuropa til gode.
Forureningen med SO2 er den største succes. Det er den forurening som gav anledning til 80,erne storalarm i Europa om døde søer og skovdød. Døde søer i Sverige og Norge på grund af forurening i Danmark og resten af Europa og den fremherskende vindretning - fra vest. Og skovdød i Centraleuropa med forurening med vinden fra vest. I Danmark ser tallene siden 80,erne sådan ud: 1980- 450.000 tons svovldioxid i udslip. I 1999 56.000 tons. Og i 2000 28.000 tons. Og hvad er så hemmeligheden:
1. Politiske beslutninger og lovgivning.
2. Internationale aftaler, der overholdes.
3. Teknologiske fremskridt.
Vi lader dem stå lidt for jeg mener, at det netop er hvad det handler om - også fremover og også overfor mere komplekse globale problemer. For øvrigt har vi jo her udviklet en både politisk, juridisk og teknologisk model, der står lige til at eksportere til de dele af verden, hvor man ikke er kommet i gang. Svovldioxidudslippet vokser nemlig stadig globalt. -
Er alt så godt i Europa. Nej vi er ikke på plads endnu , heller ikke i Europa. Kalkkanonerne er stadig i funktion ved de svenske søer for at neutralisere syren, og effekterne i naturen er langsommere end vi kunne ønske, og der skal mere til. Men det er en kæmpesucces med en klar og tydelig lærdom. Underligt at den slags ting skal diskuteres og være så omtvistet. Men det skyldes måske ikke så meget diskussionen om SO2, men mere diskussionen om CO2 og drivhuseffekten, hvor jeg er overbevist om at vejen frem er fuldstændig den samme som med SO2.
Altså:
1.Stærke politiske initiativer
2.Internationale aftaler, der overholdes.
3.Satsning på teknologisk fornyelse.
Og derefter over til de røde lamper over de gule, hvor vi også kan se en liste over områder, hvor der er taget rimeligt fat.
Det er faktisk flest røde lamper fra OECD
Fra landbrugets forurening, overfiskning, forurening fra transporten, produktion af kommunalt affald og til emission af drivhusgasser. Og beskrivelsen af hvordan det ser ud i virkeligheden (miljøtilstanden) er jo en lang række røde advarsler. De understreger, at mine 3 esser ikke kan stå alene, men det kommer jeg tilbage til.
Men gælder disse konklusioner også Danmark. Og jeg vil svare ja. Dagsordenen er altså sat. Og der er stadig stigende enighed om den. Modsat den danske debat om miljøproblemerne ,som efterlader mange mere og mere i tvivl. Hos mig fører det til en fremstilling af miljøproblemerne i 8 hovedoverskrifter:
* Medbringelse af drivhusgasserne, specielt CO2.
* Markant satsning på trafikområdet.
* Markant forbedring på landbrugsområdet, bl.a. for at redde grundvandet.
* Mere natur og biodiversitet.
* Bykvalitet.
* Miljø og sundhed, kemikalier m.m.
* Bedre fiskeripolitik.
Derefter til en anden rapport. Denne gang fra foråret 2003. Fra Det Europæiske Miljøagentur i København. En rapport til den paneuropæiske miljøministermøde i Kiev. Herfra vil jeg blot referere hovedkonklusionen:
Det europæiske pres på ressourcerne og den europæiske forurening flytter østpå. Det handler om en forceret arbejdsdeling, hvor råvareproduktion og mere simple produktioner i hast flytter østover i Europa. Men dermed flytter forureningen jo også. Ved udvinding af råvarer fra olie til metaller og til produktion af produkter. Hvad angår produkter bør man se endnu længere ud. Til hele verden, men i særlig grad til Sydøstasien. Til Kina, “de små tigre” og nu også Indien, men mange andre fattige lande står heldigvis på spring -også i Sydamerika.
Det ændrer jo kraftigt på udfordringernes karakter. Hvis vi skal “feje for egen dør” er vi altså også nødt til at feje for andres døre. Vi forurener ved vort forbrug, ved køb af varer og tjenesteydelser i stigende grad helt andre steder på kloden. Vi ved det godt, når vi køber den billige skjorte i Føtex - 3 for en hund - og måske husker vi at vaske pesticiderne af inden vi tager den på. Det vil være klogt, ligesom for de 10 gange så dyre for øvrigt. Men som samfund har vi ikke taget konsekvensen.
Nemlig at vi som samfund har særlige forpligtelser i de lande, hvor vi placerer ressourceudnyttelsen ( en guldring giver 3 tons affald) og forureningen. Jeg håber på øget miljøstøtte i øst og syd i de kommende år. Sætter min lid til, at EU måske vil løfte opgaven, når Danmark nu ikke længere har førertrøjen på.
Den sidste bog jeg vil referere til er den nye udgave af Verdens Tilstand. Jeg har været aktiv for at få den udgivet på dansk i år - efter flere års pause er den nu kommet på MS,s forlag - bl.a. fordi den er nødvendig i den danske debat. I år er fokus på forbrug og udviklingen af mange globale forbrugersamfund i en verden hvor vi er ved at få en global økonomi. Her arbejder man med et nyt begreb - at være en del af “forbrugerklassen”. Og hvis man ser sådan på det ser verden måske anderledes ud end vi tror. At verdens største nationale forbrugersamfund er USA er ikke nogen overraskelse, men at nummer to er Kina og nummer tre Indien overrasker måske. Det understreger, at i en række udviklingslande er flere og flere mennesker heldigvis ved at få en rimelig økonomi og dermed gået i gang med at efterligne vort forbrugsmønster, bruge vores teknologi , og får vores miljøproblemer. Det er godt, at mange bliver rigere og vi bør kæmpe endnu hårdere for de mange milliarder mennesker, der slet ikke er der endnu, men i stedet lever i ussel armod. I 1999 levede 2,8 milliarder mennesker - ifølge FN - 40 % af jordens befolkning for mindre end 2 dollar om dagen. Minimumkravet til at opfylde grundlæggende behov ifølge Verdensbanken. Og 1,2 mia. lever i ekstrem fattigdom under 1 dollar om dagen. Men nu ikke flere tal. Sammenstillingen af en forventet vækst i befolkningstallet de næste 40-50 år på ca. 3 mia., 4 milliarder mennesker der har moralsk ret til markant øget levestandard - bort fra sult og total armod - illustrerer presset på ressourcerne og dermed stigende miljøproblemer i de kommende år. Dermed sættes der fokus på det overforbrug, som finder sted i vore rige lande, men også fokus på, at udfordringerne kan håndteres forskelligt og at der er nye muligheder. Det dokumenteres bla.. At USA på en række områder f. eks. energiforbrug ligger næsten dobbelt så højt som Europa og Japan. Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi opfører os. Producerer og forbruger. Og økonomisk vækst er ikke bare koblet til øget brug af ressourcer. - For mig kan bogen bruges til at få gang i debatten om, hvad vi skal gøre i Danmark og i Europa og hvordan vi kan få en dynamisk sammenhæng mellem politik og erhvervsliv, som virkelig kan ændre noget. Derfor har jeg været glad for, at Niels Due Jensen fra Grundfos har skrevet forord og anbefaler bogen sammen med mig. Jeg tror nemlig at der skal skabes en ny alliance mellem folk fra miljøsiden og erhvervslivet, hvis vi skal komme ud af dødvandet. Forordene ligger trykt ved udgangen, så I kan selv læse hvor enige vi er om fremtidens udfordringer.
Og så til Fyn. Og til lykke med jeres projekt, som jo handler om noget af det der skal til. Helst hjulpet på vej af politiske beslutningen også på europæiske niveau med satsning på innovation ,forskning, samarbejde mellem private og det offentlige. EU har taget en heroisk beslutning om inden år 2010 at skabe den mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensbaserede økonomi. Den satsning skal sammentænkes med det grønne projekt og med Kyotoprotokollens 1. Mandatperiode fra 2008-2012. Og der skal være økonomi til det. Her mangler i dag alt - eller næsten alt, desværre.
Vi må altså også selv gå i gang og med den store tegning i baghovedet. Derfor blev jeg glad, da Videnskabsministeriet i maj 2003 offentliggjorde sit :”Grønt teknologisk fremsyn”. Heri identificeres 4 områder, hvor der forudses store økonomiske og erhvervsmæssige potentialer i at satse grønt. De 4 områder er:
1.* Fleksible energisystemer med øget vindkraft. Bl.a. med påpegning af behovet for at løse problemerne med el-overløb og etablering af et system til fjernkontrol af de mange små produktionsanlæg og evt. også af forbrugsapparater. Kommunerne kan her presse på.
2* Systematisk energioptimering af boliger. Halvdelen af vort energiforbrug og dermed også halvdelen af CO2-udledningen skyldes opvarmning og drift af bygninger. Potentialet for energibesparelser er overvældende. Gennem systematisk energioptimering - herunder inddragelse af bygningernes anvendelse - kan der spares 2/3 af energiforbruget i bygninger. - Altså masser af nye arbejdspladser, hvis vi satser på landsplan, men også med mange lokale muligheder med cervitutter på byggegrunde, udstillingstilbud m.m. for at skabe markedet. Som købere kender vi jo ikke alle disse muligheder endnu.
3.* Mere miljøvenligt landbrug. Sensorer/computervision om udbytteforhold m.m. Præcisionsradrensere. Robotteknologi. Software til styring. Intelligente redskaber. - Og det sidste nøk med gylleseparering og en teknologisk fornyelse til det økologisk jordbrug.
4.* Design af grønne produkter og materialer. En slags videreførsel af tidligere fokus på produktorienteret miljøpolitik og renere produkter.
Det er desværre kun på det sidste område, der er meldt en fase 2 på (af Miljøstyrelsen), mens de øvrige står og venter på opfølgning. - Og på pres udefra. Fra jer f.eks. - På kort sigt tiltrækker boligområdet sig meget stærk opmærksomhed, fordi der er så meget at hente, og fordi samfundet som sådan ikke ved det endnu.
*Foruden disse 4 områder vil jeg nævne EMAS-registrering som et omdrejningspunkt for at sætte skub i udviklingen. Noget af det sidste jeg gjorde som direktør for Miljøstyrelsen var at få Miljøstyrelsen EMAS-registreret. Det er blevet muligt for også den slags virksomheder at blive registreret, og det var en rigtig god øvelse vi fik. Vi kunne faktisk også lære noget og miljøoptimere vores drift. Både direkte på el, vand, indkøb m.m. , men her har Miljøstyrelsen arbejdet målbevidst i mange år, så gevinsterne var først og fremmest at hente i kravene om at gøre beslutningsveje og ansvarlighed tydeligere for alle medarbejdere. Simpelthen en almindelig effektivisering, men jo også til fordel for de produkter, som Miljøstyrelsen leverer nemlig miljøregler m.v. - Jeg tror at det kan være vigtigt at offentlige institutioner også går EMAS-vejen. Det giver også mere fælles grund under fødderne ,når de forskellige kulturer skal samarbejde.
* Desuden vil jeg fremhæve, at der er meget at hente i en systematisk grøn indkøbspolitik. Tænk på computerordrerne til skolerne på Fyn. Hvis I forlanger miljømærkede computere, så vil de også blive synlige på det kommercielle marked. Vi har alt for få miljømærkede varer på hylderne i Danmark. Der findes mange mange flere miljømærker end dem vi får mulighed for at vælge som forbrugere. En indkøbspolitik, der kræver miljømærker vil presse dem frem på markedet. Især hvis mange virksomheder og institutioner bliver enige om at kræve det.
* Jeg vil gerne fremhæve de positive erfaringer der er i Miljøstyrelsen med forskellige paneler på forskellige erhvervsområder. Jeg er sikker på, at jeres klubber også spiller en positiv rolle. Lad dem få lov at komme ind i en tidlig fase, når store projekter på Fyn skal planlægges. Både i byggeri og anlæg, men også når det gælder alle andre store initiativer. Det vil jo være flot at man sætter sig som mål, at man i hvert fald på nogle punkter altid vil sætte et fremtidsrettet grønt fingeraftryk på hvert eneste projekt. Gerne et der hjælper en virksomhed videre med teknologiudviklingen og koblingen til at skabe fremtidens arbejdspladser.
* Fremtidens byer er et spændende felt. Med fokus på trafiksystemer, luftforureningsbegrænsning, grønne områder, flere steder for børn og familier m.m. Og Odense er jo en cykelby. Cykelturismen er udbredt og faciliteterne gode på Fyn, og så findes der jo en cykelfabrik på Fyn. Men i Danmark har vi ingen koordineret satsning på udvikling af nye cykeltyper, kommercielle cykeltransportkoncepter m.m. eldrevne bytransportformer m.m. Måske et felt, der kunne dyrkes på Fyn?
I hvert fald tror jeg, at vi er i en situation, hvor der skal appelleres til fantasi og initiativrigdom. Og vi bør også satse stort og langt. Der skal ske meget omfattende teknologiskift i de kommende år, hvis vi skal klare de store udfordringer, jeg har beskrevet. F.eks. Væk fra olieøkonomien og hen mod en brintøkonomi. De der kommer først både med teknologi og med at skabe et marked vil blive vindere også kommercielt. Og dermed skaber de fremtidens standarder og arbejdspladser.
Min afslutning er et citat fra en dansk erhvervsmand, som jeg hermed vil erklære mig helt enig med. Ikke fra Grundfos ham har jeg “indkasseret”, men derimod Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, der i RISØNYT fra oktober 2003 siger:
“Skal innovation sættes i system, kræver det nært samspil mellem store og små virksomheder, forskningsinstitutioner som Risø og DTU, og ikke mindst politikerne. Jeg mener, det er vigtigt at de tre parter sætter sig sammen og snakker systematisk om at skabe et system til innovation. ..
Institutioner som Risø skal levere forskning, virksomhedernes skal lave innovation af forskningsresultaterne, og politikerne skal stille forskningskroner til rådighed og subsidiere de produkter, der kommer ud af det, især dem der er specielt samfundsgavnlige.”
Kodeordet er samarbejde.
Ikke at slappe af og tro at det går nok - alt sammen.
Tak for invitationen og et godt årsmøde.
