Forfatningen set fra centrum-venstre

Nyt Europas syn på den nye EU-forfatning, november 2004

1.Det mener Nyt Europa om EU,s forfatning.
2.Hvordan forholder forfatningen sig til de afgørende globale og europæiske problemstillinger?
3.Demokratiet i EU.
4.Den danske aftale
5.Er EU-forfatningen bedre end Nice-traktaten?
6.Politiske konsekvenser af henholdsvis et ja og et nej.

1. NYT EUROPA STØTTER VEDTAGELSEN AF EU-FORFATNINGEN.

A: Fordi forfatningen på en lang række områder er bedre end Nice-traktaten.
Fordi:
* DEMOKRATIET PÅ EU-NIVEAU FORBEDRES.
-Gennem langt større indflydelse til Europaparlamentet i den fælles beslutningsproces.
-Ved større indflydelse til Europaparlamentet ved udpegning af Kommissionsformand.
-Ved at lovgivningen i Rådet fremover skal ske i fuld åbenhed.
-Ved at det traktatfæstes, at ethvert land kan melde sig ud af EU.
-Gennem øget mulighed for inddragelse af de nationale parlamenter i EU,s beslutningsproces.
-Ved for første gang at traktatfæste behovet for at udvikle deltagerdemokrati på europæisk niveau.
-Ved at traktatfæste fælles værdier og grundlæggende rettigheder - eksempelvis demokrati, menneskerettigheder, antidiskrimination, ligestilling mellem mænd og kvinder, ret til uddannelse osv. - for alle borgere i EU.
-Ved indførelse af et folkevalgt kontrolorgan overfor Europol.
* EU,s UDENRIGSPOLITISKE SAMARBEJDE STYRKES.
-Ved større forpligtelse til at drøfte og koordinere udenrigspolitikken.
-Ved udnævnelsen af en udenrigsminister.
-Ved nye mulighed for at koordinere Kommissionens og Rådets udenrigspolitiske initiativer.
-Ved bedre mulighed for i fællesskab at styrke FN
-Ved øgede muligheder for krisestyring,fredsforebyggende og fredsskabende indsats.
-Ved frivillig mulighed for at styrke et militært samarbejde.
(Den danske undtagelse vil dog kunne hindre, at disse muligheder udnyttes af Danmark)
* DEN STORE EU-UDVIDELSE SIKRES.
-Gennem traktatfæstelse af de grundlæggende rettigheder for alle borgere i EU
-Gennem traktatfæstelse - og dermed styrkelse af den juridiske betydning - af de fælles europæiske værdier
-Gennem understregning af, at EU- samarbejdet handler om fællesskab i mangfoldighed.
-Gennem forenklinger af beslutningsprocedurer, flere flertalsafgørelser, klare politiske mål og en mere overskuelig traktat.
* GIVER BEDRE MULIGHEDER FOR AT SKABE EN FÆLLES INDSATS MOD KRIMINALITET, SAMT SAMARBEJDE OM FLYGTNINGE-og INDVANDRERPOLITIK.
-Gennem flertalsafgørelser.
(Den eksisterende danske undtagelse og en fremtidig flygtninge/indvandrer-undtagelse vil dog kunne hindre, at disse muligheder udnyttes af Danmark).

B.Fordi forfatningen ikke indeholder forringelser set fra et centrum-venstre-udgangspunkt.
Derimod indeholder traktaten bestemt ikke alle de fremskridt ,som Nyt Europa kunne ønske sig i forhold til de store globale ændringer og udfordringer, som vi står overfor i de kommende år.
Vi konstaterer desuden, at Danmarks yderposition i det europæiske samarbejde vil blive mere og mere synligt i de kommende år. Det gælder fastholdelsen af de danske forbehold, der i stigende grad vil kollidere med gennemførelsen af traktaten på det retslige og forsvarspolitiske område.Det gælder en mulig indførelse af et nyt flygtninge/indvandrerforbehold, ligesom det gælder de nye blokeringsmuligheder overfor flertalsafgørelser på en række arbejdsmarkeds - og socialområder.En samlet placering af Danmark, der understreger behovet for, at vi i løbet af de næste år afvikler vores forbehold.

C: Fordi forfatningen er en nødvendig del af det politiske grundlag for EU,s store udvidelse med 10 nye lande i maj 2004. Den skaber mere demokrati og et fast grundlag af værdier og rettigheder, som herefter vil gælde alle europæere, uanset nationalitet og religion. Det vil også være en meget vigtig forudsætning for de næste udvidelser.F.eks. med Tyrkiet og landene på Balkan.

D: Fordi et nej til forfatningen risikerer at skabe en meget stor politisk usikkerhed i hele Europa. Dermed risikerer vi at svække muligheden for at udvikle en global rolle for EU og dermed for at give Bush-administrationen modspil. Ligesom der er en risiko, at der opstår en betydelig tvivl om nytten af fortsat at styrke det politiske element i EU-samarbejdet og demokratiet på det europæiske niveau. Foruden usikkerheden om et demokratisk og politisk projekt for Europa vil vi stå tilbage med en traktat - Nice-traktaten -, der åbenlyst er ringere.

2. HVORDAN FORHOLDER FORFATNINGEN SIG TIL AFGØRENDE GLOBALE OG EUROPÆISKE PROBLEMSTILLINGER?

Det er måske ikke normalt at vurdere forslag til traktatændringer i EU op mod de store grænseoverskridende udfordringer vi står overfor i de kommende år og årtier. Men det bør man selvfølgelig gøre. De store udfordringer som forfatningen bør vurderes i forhold til er bl.a. EU,s udvidelsesproces, at verden har een egenrådig stormagt, de globale ressource - og miljøproblemer- specielt drivhuseffekten, hvordan vi kan bekæmpe arbejdsløsheden, hvad vi skal leve af i fremtidens Europa med en global arbejdsdeling, indvandrer/flygtningeproblemerne, den globale ulighed og sult, terrorisme, identitetspolitik og muligheden for at skabe en globalisering med et menneskeligt ansigt.

Det mest interessante ved en sådan synsvinkel er, at det viser sig, at traktaten på den ene side ikke matcher de store udfordringer, som vi vil stå overfor i de kommende år, og på den anden side har overraskende mange elementer med, der faktisk handler om, hvordan vi klarer en række af udfordringer.

Der hvor trakaten mest synligt og på mange måder effektivt tager udfordringen op, er når det gælder færddiggørelsen af EU,s udvidelsesproces. Fra effektiviseringer, der er nødvendige, når vi nu er 25 lande, til flertalsafgørelser. Fra forenklingerne og stemmevægte, der gør det lettere for os at forstå samarbejdet til mere demokrati og indflydelse til den enkelte. Langt de fleste ændringer i traktatgrundlaget spiller positivt med på dette store EU-projekt. Også når det gælder at fokusere på de fælles værdier på tværs af nationalitet og religion. Det er helt afgørende for de næste års udvikling i Europa, at vi forstår at bruge den proces til at blive mere tolerante og mere principielle i forsvaret af vore værdier på en og samme tid. Overfor de fælles værdier om f.eks. ligestilling og menneskerettigheder u afhængigt af, om vi er fra en af Europas kristne kulturer, eller vi er muslimer, jøder eller ateister. På den måde er traktaten også en mulighed - men selvfølgelig kun, hvis den bliver grebet - for at undgå, at identitetspolitik bliver drevet ud i ekstremer. Her vil vi kunne øve os i Europa på den globale tilværelse, som er ved at blive en realitet.

Flygtninge/indvandrerområdet, retsområdet og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet bliver styrket. Ud fra den helt korrekte analyse, at disse problemer ikke er nationale og derfor ikke kan -og slet ikke skal - løses alene nationalt. Når eksempelvis Danmark alene skærper sin lovgivning på flygtninge/indvandrer-området fører det uværgerlig til eksport til andre europæiske lande af de problemer, der er knyttet til området. Overgangen til flertalsafgørelser og den fulde integrering af hele området i EU-samarbejdet er både et mere humant og rationelt svar på udfordringerne. At Danamrk ikke deltager på grund af forholdet, er blot med til at synliggøre problemstillingen og nødvendigheden af disse ændringer.
Når det gælder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet - herunder terrorisme - er det demokratisk svageste led den manglende eller meget svage parlamentariske kontrol med politiet og efterretningsvirksomheden. Den nye mulighed for at lave et parlamentarisk kontrolorgan i forhold til Europol bør derfor udfyldes maksimalt. At udforme de regler, der skal gælde og selve udformningen af kontrolorganet bør have en høj prioritet for centrum- venstre i de kommende år.

EU,s større globale rolle er en vigtig del af traktatændringerne. Her vil en udenrigsminister for EU kunne blive en markant styrkelse. Også fordi han samtidig skal være kommissær. Får to kasketter og skal tale med en mund. Der giver helt nye muligheder for at styrke EU,s muligheder for civil sikkerhedspolitik. Og for at markere betydelig global styrke på en række \"bløde\" områder. I de globale miljøforhandlinger, for internationale bindende aftaler og i kampen for at skabe globale institutioner, hvor USA skal have et stærkere modspil. Ligesom det giver mulighed for en mere ligeværdig indsats i den brede indsats for at fremme demokrati og modvirke terrorisme.
Samtidig styrkes mulighederne for at lave krisestyring, konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende indsats. Traktaten sætter rammerne for civile og militære operationer udenfor EU,s område. Altså i høj grad en udenrigs-og sikkerhedspolitisk dimension under udvikling og i overensstemmelse med FN-pagtens principper. Samt under hensyn til at fastholde medlemslandenes selvbestemmelse. Man kan altid diskutere tempoet, men retningen ser klar ud. Og det konkrete indhold vil altid afhænge af dels udviklingen i verden og dels det politiske flertal på det tidspunkt, hvor der skal besluttes.

Når det gælder risikoen for store klimaændringer og ressourceplyndring ændrer traktaten desværre ikke meget. Det vil naturligvis hjælpe, at EU skal satse på en stærkere global rolle. Den bør også være grøn. EU har i dag den globale førertrøje, som bør fastholdes og forstærkes. Bl.a. i forberedelserne til \"Kyoto 2\" for mandatperioden 2012-2016, og hvor forhandlingerne skal starte i 2006. Det er i den sammenhæng en fordel, at energi nu er kommet med i traktaten. På den anden side er det er en alvorlig mangel, at der ikke blev vedtaget traktatændringer, der vil gøre det lettere at leve op til Kyoto 1- målene, samt støtte de nødvendige ændringer af vor økonomi i Europa bort fra olieøkonomien. Der blev ikke enighed om flertalsafgørelser på miljøafgifter og energiafgifter, hvilket næsten er nødvendigt for at nå de mål, som EU allerede har forpligtet sig til. Traktatens styrkelse af forskning kan udnyttes i fornuftig retning, og understreger dermed, at der her er brug for en kraftig indsats i de kommende år. Hvad den danske aftale heldigvis også afspejler.

Når det gælder behovet for at gøre mere for bekæmpe arbejdsløsheden, et mere socialt Europa samt hvad vi i Europa skal leve af om 10 - 20 år, er der også betydelige mangler. Der burde have været langt stærkere paragraffer om at fremme samarbejdet for at skabe beskæftigelse og ikke blot de gamle formuleringer om at satse på konkurrenceevne og prisstabilitet. Diskussionen om en bedre ØMU, der prioriterer beskæftigelsen burde have været sat på dagsordenen i et Europa med xx millioner arbejdsløse.Og skabelsen af et socialt Europa, hvor alle vil opbygge og fastholde velfærdssamfund i en global økonomi burde være afspejlet i klare forpligtelser - ikke blot som værdier. Den danske aftale er jo heller ikke hjælpsom på dette område.
Forskningen er blevet opprioriteret, men ikke sat klart ind i et beskæftigelsesperspektiv. Her ses nok tydeligst den politiske realitet i EU netop nu. Endnu vigtigere bliver det at opbygge et europæisk pres fra fagforeninger, politiske partier og græsrødder i de kommende år for at få konkrete fremskridt. Bl.a. i forbindelse med den såkaldte Lissabonproces- og her fastholde, at hele dette forhandlingssystem handler om både social udvikling og miljømæssig bæredygtig udvikling. Altså at udvikle bæredygtige velfærdssamfund. Ikke bare konkurrenceevne.

Der er kun få ting i forfatningen at hænge sin politiske indsats op på, på de to sidstnævnte områder, hvilket desværre også gælder det store projektet om at skabe en mere retfærdig verdensorden. Bekæmpe sult, fattigdom og udbytning. Eller skabe en globalisering med et menneskeligt ansigt, som NYT EUROPA har valgt som et motto for den politiske ændring vi vil kæmpe for i Europa. Det EU som verden har brug for. Der er ingen tegn i forfatningen til at ændre EU,s uretfærdige og miljøødelæggende landbrugspolitik. Parlamentet har i traktatgrundlaget fået lidt større indflydelse på landbrugsområdetområdet, og vi håber, at det kan føre til, at der kommer en mere tydelig fælles europæisk diskussion om nødvendigheden af at afskaffe EU,s landbrugsordninger og give u-landene bedre muligheder på verdensmarkedet.
EU spiller allerede en global rolle i disse diskussioner - og ofte på den forkerte side. I et forsvar for privilegier hos os selv i stedet for en globalisering med et menneskeligt ansigt. På den anden side giver EU fortsat betydelig bistand til de fattigste lande i verden - langt mere end USA, og EU giver også de allerfattigste en række handelsfordele. Så EU er måske nok -samlet set - bedre end USA, men ikke på det generelle handelsområde. Forfatningen ændrer ikke herved, så den politiske opgave er fortsat at kæmpe en helt anden holdning igennem i alle EU,s medlemslande og EU,s institutioner gennem en bred mobilisering af græsrødder, miljø og u-landsorganisationer for at ændre EU,s landbrugspolitik og fjerne EU,s handelsmure. Der hvor traktaten hjælper i denne politiske kamp er traktatens demokratiske fremskridt, der giver den kamp bedre vilkår.

Når vi stiller forfatningen op mod de store globale og europæiske udfordringer kommer den til kort på en række områder, mens den på andre er ganske fremsynet. Dermed understreges behovet for fortsatte traktatændringer og tilpasninger f.eks. behovet for at kunne gennemføre yderligere flertalsafgørelser. Samt især, at de vigtigste politiske kampe ikke føres gennem traktatændringer, men i den daglige politiske kamp mellem højre og venstre. Mellem kræfter der er ligeglade med miljøet og grønt tænkende. Mellem etnisk selvgodhed og humanisme. Også på europæisk plan. Og på grund af de demokratiske fremskridt. Betydeligt bedre med forfatningen end uden forfatningen.

3.DEMOKRATIET I EU.
EU,s største folkelige problem er de åbenlyse demokratiske svagheder i EU,s funktion og opbygning. Den meget lave valgdeltagelse ved valget til Europaparlamentsvalget understreger det. Men her tager forfatningen heldigvis et stort skridt fremad. Især fordi Europaparlamentet styrkes. På flere end 40 områder overgår EU nu til flertalsafgørelser, hvorved Europaparlamentet får direkte indflydelse. Der er stadig langt endnu før Parlamentet har den magt, som den burde - f.eks. på den konkrete udformning af hele landbrugspolitikken, men også på det område begynder parlamentet nu for første gang at få indflydelse. Parlamentet får direkte indflydelse på udpegningen af formanden for EU-kommissionen. En magt som parlamentet allerede begyndte at tage forskud på ved at nægte godkendelse af Berlusconis første kommissær.
Forfatningen lægger vægt på at styrke fællesskabet i den europæiske mangfoldighed, og viser betydningen af at skelne mellem områder, hvor beslutningerne tages med delt kompetance mellem landene og EU, hvor skal tages alene på EU-niveau, samt hvor man i EU- samarbejdet kun kan henstille til medlemslandene. Det gør beslutningsprocesserne mere forståelige.
Siden det nationale kompris blev lavet i 1993 har et flertal i Danmark kæmpet for at åbne EU,s beslutningsproces, og få fuld offentlighed når der lovgives (vedtages direktiver) i EU. Det gennemføres nu. De nationale parlamenter får mulighed for at blive mere inddraget i startfasen af lovgivningsprocessen - f.eks. vedrørende grønbøger og hvidbøger, og der repareres på den åbenlyse absurditet, at landene ikke - ifølge traktaten - kan melde sig ud af EU. I praksis har Grønland jo vist, at det kunne man godt alligevel, men det er alligevel et vigtigt demokratisk markering, at retten nu traktatfæstes. Der skal oprettes et parlamentarisk kontrolorgan fra Europaparlamentet sammen med de nationale parlamenter i forhold til europol - EU,s politisamarbejde. Og endelig traktatfæster EU for første gang forpligtelsen til at tage initiativer for at fremme deltagerdemokrati på tværs af grænserne. I artikel 47. Et område som Nyt Europa har givet særlig opmærksomhed det sidste år, og hvor vi har udarbejdet et omfattende forslag til hvordan en sådan paragraf kan benyttes til at føre de nordiske erfaringer med højskoler og demokrati fra neden videre på europæisk niveau. Med 500.000 unge hvert år på \"højskolekurser\" på tværs af grænser og kulturer for alle Europas unge. De næste år skal bruges til at realisere denne ide, forhåbentlig hjulpet på vej af aftalen mellem de 5 partier i Danmark, der i selve aftalen skriver: \"Vi vil tage og støtte initiativer,som kan bidrage til dette\". En meget vigtig opgave i de kommende år bliver bl.a. gennem sådanne initiativer at fremme udviklingen af en fælles europæisk offentlighed. Måske det vigtigste initiativområde at udvikle samtidig med at Europaparlamentets magt øges. Tydeliggørelse af de fælles europæiske værdier som demokrati, menneskerettigheder, antidiskrimination, ligestilling, retten til uddannelse mv., samt indføjelsen af Charteret om grundlæggende rettigheder i selve traktaten, betyder at grundlaget for et virkeligt gennembrud for mere demokrati fra neden og etablering af mere og mere fælles europæisk offentlighed bliver stærkt forbedret.

4. DEN DANSKE AFTALE.
Nyt Europa har budt den nationale aftale velkommen, fordi vi mener, at det kan blive afgørende for et ja til forfatningstraktaten, at en så bred kreds af partier som muligt bakker den op. Og her er SF,s tilslutning vigtig. Altså en politisk nødvendig aftale. Den har mange gode elementer, som kan bruges som pejlemærker for de næste års danske europapolitik.
Den understreger tydeligt samspillet mellem den demokratiske proces, som foregår i medlemslandene og i EU,s institutioner, og den synliggør, at EU er en politisk kampplads, ligesom Danmark er det. De 5 partier - Venstre, socialdemokraterne, Det konservative Folkeparti, SF og Det radikale Venstre - fastlægger desuden en række overordnede linier for en aktiv dansk indsats i EU i de kommende år. Desuden er der en klar markering af et ønske om at gå videre på en række områder (f.eks. miljøafgifter og EU,s budget) gennem flere flertalsafgørelser.
Den pris, der betales for aftalen, er at det gøres meget vanskeligt - på grund af partiernes vetoret - at gå over til flertalsafgørelser på nogle arbejdsmarkeds/social-områder f.eks. bestemmelser om vandrende arbejdskraft og lønmodtagerindflydelse på virksomhederne. Områder hvor man sagtens kan forestille sig behov for høje minimumsbestemmelser på EU-niveau i fremtiden. På samme måde som langt de fleste i dag har erkendt, at det er en styrke på miljøområdet at arbejde med flertalsafgørelser og minimumsbestemmelser. På arbejdsmarkeds/socialområdet bliver det derfor en af Nyt Europas hovedopgaver i de kommende år at synliggøre, at erfaringerne fra miljøområdet bør bruges også her.
Aftalen fastholder desuden de danske forbehold, ligesom muligheden for at ændre det retlige forbehold til et helt nyt flygtninge/indvandrerforbehold bliver stærkt markeret. Altså også en aftale med både nye og gamle tidsler.

5.ER FORFATNINGEN BEDRE END NICE-TRAKTATEN?

Det er ganske svært at finde områder, hvor man kan argumentere for, at Nice-traktaten er bedre end forfatningen.Modstanderne af forfatningen gør sig da heller ikke de store anstregelser, selv om de jo burde, da det er den traktat,der står tilbage, hvis forfatningen falder.

Blandt modstanderne af forfatningen er det hævdet, at selve det faktum, at traktaten nu hedder en forfatning cementerer de dele af traktaten, som centrum-venstre kan være mest kritiske overfor. F.eks. frihederne for fri bevægelse af kapital og arbejdskraft, det indre marked og en ØMU, der prioriterer prisstabilitet over alt andet. Men argumentet holder ikke. Denne traktat kan naturligvis laves om og efter de samme retningslinier, som vi kender det i dag med regeringskonference.Og før det et konvent, som vi prøvede for første gang med denne forfatning. Oveni det kommer at der faktisk er indført muligheder for at ændre hurtigere - hvis der altså er enstemmighed via det Europæiske Råds beslutninger - De traktatfæstede økonomiske rettigheder er altså grundlæggende de samme, og de er ikke mere cementerede end de har været i alle de tidligere år.

Princippet om fra 2014 at ophøre med at hvert land har en kommissær, opleves af mange borgere som et tab af indflydelse. Men hele ideen med Kommissionen er faktisk i modstrid med den slags følelser, fordi tankegangen tværtimod hele tiden har været, at en kommissær ikke er forpligtet af sit hjemland, men i stedet er fri til kun at tænke europæisk. En tankegang som Nyt Europa støtter, hvorfor vi aldrig har beklaget denne ændring. Den måde man i de kommende år skal sørge for at overvinde følelsen af tab af indflydelse, er ved at gøre arbejdet i Europaparlamentet langt mere synligt for borgerne. Dermed kan det ligefrem synliggøres, at vi som borgere får øget demokratisk indflydelse. En meget stor opgave for de politiske partier, samt for medierne. Nyt Europa vil presse på.

Et sidste område, der bliver diskuteret er ændringerne af stemmevægte og det nye afstemningsprincip. Men det kan næppe hævdes at værre ringere end det mærkværdige kompromis, der blev resultat af forhandlingerne i Nice. Med overdreven stor indflydelse til f.eks. Polen og Spanien. De ændringer der foreligger nu og indførelse af det dobbelte flertal kan forklares og forstås, og der er fastholdt rimelige balancer mellem store og små lande, så ingen kan majorisere.

På en række af de andre områder, hvor der sker ændringer er der ovenstående argumenteret for, hvorfor Nyt Europa opfatter de nye bestemmelser som fremskridt. Et tilbagefald til Nice-traktaten betyder, at vi står tilbage med en traktat, der passer dårligere til den store udvidelse og de globale udfordringer. Som borgere vinder vi intet. Tværtimod.

6.HVORDAN VIRKER ET JA OG HVORDAN VIRKER ET NEJ.
Man kan ikke tage stilling til den nye forfatning uden at lægge afgørende vægt på den betydning henholdsvis et ja og et nej vil have. Mange mener, at man bare kan tage stilling til paragrafferne, men det er efter Nyt Europas opfattelse ikke tilstrækkeligt. Det må være et helt afgørende element i vurderingen af om man skal stemme ja eller nej, hvordan de to situationer vil påvirke udviklingen i Europa.

Man kan sige, at med et ja vil de fremtidige udviklingslinier være kendte. Og det udvidede EU vil kunne komme godt igang med det næste store projekt. Fuldt ud og hurtigt at integrere de nye medlemslande i det fælles europæiske projekt. Det gælder økonomisk, politisk, folkeligt og socialt. Det vil ikke blive nogen stor revolution, for det ligger der ikke i ændringerne, men de aftalte spilleregler og fremtidsretningen er rimelig stabil.

Derimod vil en nej-situation være ganske kaotisk - politisk set- også selv om EU i den situation står på Nice-traktatens grundlag. Det mest sandsynlige vil være, at et nej fortrinsvis vil være kæmpet igennem af stærke nationalistiske og højreorienterede kredse, støttet af det yderste venstre, som udnytter en folkelig skepsis og usikkerhed over situationen i Europa og globalt. Måske bliver modstanden bredere på venstrefløjen - det kan vi ikke vide i dag - men alligevel er der ikke megen tvivl om, at de toneangivende i fortolkningen af et nej i det samlede Europa vil være ganske nationalistiske og dermed tone hele diskussionen om, hvad der så skal ske i Europa bagefter.
Usikkerheden vil brede sig .Hvilken retning skal Europa nu udvikle i efter at udvidelsen er på plads rent teknisk. Det risikerer at styrke den skepsis, der findes rundt om i Europa om hele udvidelsesprojektet og dermed sætte den vigtige integrationsproces mellem de nye og de gamle EU-lande på stand by. En meget beklagelig konsekvens.

Styrkelsen af EU,s globale muligheder kan blive omtvistet.Og muligheden for at styrke EU overfor USA kan risikere at forringes. Endnu flere lande kan frygtes at sætte en mere og mere national dagsorden. Til skade for alle i Europa - både økonomisk og politisk. Ligesom det bringer små lande - som Danmark - i en meget vanskeligere situation. Jo mere national dagsordenen bliver og jo mere man lægger vægt på det mellemstatslige jo mere vil de største af EU,s lande bestemme.

Derfor må det være et rimeligt krav til nej-sidens aktører i debatten om forfatningen at de klart melder ud, hvad de ønsker med et nej.
- Er Nice virkelig det alternativ de sukker efter?
- Er der flere områder, som de ønsker, at Danmark skal stå udenfor? Der er ikke mange tilbage!
- Er ønsket i virkeligheden at Danmark får en norsk position?
Hvis en sådan diskussion ikke bliver lige så vigtig som paragrafferne i forfatningen ender vi med stor sandsynlighed igen i den samme suppedas, som vi har set det i tidligere folkeafstemninger. Hvor enkeltdetaljer kan komme til at spille en helt overdøvende stor betydning, men hvor de store linier fortaber sig.
Det fortjener forfatningen ikke.