Miljøpionerer og jobskabere

Tale til netværket for grøn erhvervsudvikling, 14. december 2004

Mange tak for invitationen til at medvirke i dag. Jeg er glad for at være her og være med til at overvære præsentation og diplomoverrækkelse til en række fimaer fra Storstrøms Amt, som gør en særlig indsats for at forbedre miljøet.

Og det nok værd at hæfte sig ved i en tid, hvor det er blevet moderne at nedprioritere miljøindsatsen og hvor "slap af- det skal nok gå altsammen"- melodien, lyder ganske kraftigt i den offentlige debat. Med dramatiske nedskæringer på landsplan , herunder afskaffelse af "renere-produkt støtteordningen" og nedprioritering af hele det område, der vedrører produkter og udvikling af et grønt marked. Det der er blevet kaldt "den produktorienterde miljøindsats". Nedprioriteringen har også kunnet ses i pressens dækning af miljøspørgsmål, der er blevet mindre. Hjulpet på vej af Lomborgs lette budskab om, at det hele nok skal gå - næsten helt af sig selv. Koblet sammen med - det indirekte budskab om at næsten alle andre udgifter i samfundet er vigtigere. Og som om det ikke var nok er strukturreformen kommet oveni med flytning af miljøområdet væk fra amterne. Al min erfaring siger mig, at det desværre kun kan gå to forkerte retninger. Enten bliver det dyrere- altså mindre miljø for pengene - eller også bliver det ringere. Og dermed en forkert beslutning. Både miljømæssigt og økonomisk.

Men interessant har det samtidig været at konstatere, at befolkningen prioriterer miljøspørgsmål højere end debatten i medierne viser. Det fremgår tydeligt af den undersøgelse, som samfundsforskere på Århus Universitet har lavet om den sidste valgkamp. Her viser det sig, at befolkningens interesse for miljøspørgsmål var højere end den dækning miljøspørgsmål fik i medierne. Egentlig ganske tankevækkende når man ser, hvad der er sket de sidste år!
Det mest overraskende - og virkelig en glæde i dag - er det at kunne konstatere, at den del af samfundet der er mindst ramt at denne nedadgående trend på miljøområdet er erhverslivet. Jeg har meget tydeligt konstateret, at der stadig er stor interesse for miljø, stor fokus på forbedringspotentialet og på indførelse af renere teknologi i dansk erhvervsliv. Det giver bestemt håb for fremtiden, at erhvervslivet fortsat interesserer sig for at integrere miljø i planlægning og produktion, samt producere mere og mere miljøvenlige produkter. Måske tegner det helt nye alliancer mellem miljøgræsrødder og erhvervslivet. Fremsynede erhvervsvirksomheder som fremtidens "Greenpeace-aktivister" er måske en mulighed! Jeg tror faktisk, at de allerede er på vej. I forordet til årets danske udgave af World Watch årbog om miljøets tilstand skriver Grundfos, koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen f. eks.om de store globale miljøproblemer - især drivhuseffekten: " Det spørgsmål som der med rette kan stilles, er,om politikerne er tilstrækkeligt opmærksomme på disse problemer og de langsigtede konsekvenser - og er parate til de nødvendige beslutninger, som for eksempel adfærdsændrende lovgivning?" - Stærke ord i en tid med politisk modvind. Men helt korrekt og langsigtet tænkt.
Altså en stor tak til de virksomheder, der holder dampen oppe. Som I gør det.
Miljønetværk som jeres er med til at understrege nødvendigheden at et tæt samspil mellem myndigheder , politiske krav og virksomhedernes egen dynamik og lyst, der er nødvendigt
fremover i den nødvendige store projekt for at begrænse ressourceforbruget og forureningen i løbet af de næste 20-40 år.

Og vi kender i dag opskriften på , hvordan vi bekæmper forurening og begrænser forurening. Den usikkerhed der fylder medierne er grundlæggende usand, spørger I mig. Det eksempel jeg vil bruge er i stor skala. Nemlig de sidste 10 års meget kraftige begrænsning af SO2-forurening i Europa. Det der giver sur nedbør, døde søer og skovdød. Opskriften er så simpel som den er rigtig: 1. Stærk og effektiv regulering, der stadig skærpes - 2. Internationale bindende aftaler, der overholdes. - og 3. Kraftige teknologiske forbedringer (her effektiv rensning af røgen fra kraftværker).
Dertil kommer behov for adfærdsændrende lovgivning, der påvirker vore vaner og adfærd. Hvordan vi som forbrugere behandler vort affald, de produkter vi omgiver os med, vort transportarbejde m.m., og som erhverv hvordan vi tilrettelægger produktionen. I "miljøslang" taler man om at ændre forbrugs og produktionsmønstre. Og oveni det et globalt element. De miljøproblemer, som vi skaber, skaber vi i stigende grad i udlandet. Varerne vi køber produceres i dag over hele kloden. Så derfor må vi anlægge en livscyklustankegang og indse, at hvis vi skal "feje for egen dør",så må vi også "feje" for andres - mod øst og mod syd.

Og her er det at vi skal erstatte slogan,et "mere miljø for pengene" med et helt andet. Nemlig "Flere penge for miljøet". Hvis nogen af jer har opholdt jer i en af tredie- verdens storbyer - Cairo - Bangkok - Mexico - New Delhi - Mombassa - Shanghai - Bejing - Djarkarta (nogle af dem på vej mod 20, ja ligefrem 30 - millioner indbyggere) står det lysende klart, hvad det kan betyde, når befolkningerne i disse tætbefolkede områder begynder at forlange renere luft, rent vand, affaldshåndtering, renere produkter og renere fabrikker. Et kæmpe marked åbner sig når deres økonomi udvikles, og befolkningerne får demokratiske muligheder for at stille den slags krav. I dag er Kina allerede verdens næststørste forbrugersamfund, større end både Japan og Tyskland. Som et land med en ganske høj miljøstandard og ganske stor bevidsthed i mange år er det netop Danmarks chance. At opdyrke miljøpioner og skabe nye markeder. Og nu over hele kloden.

Den teknologiske fornyelse er en afgørende del af at få bugt med truende store miljøproblemer, som verden desværre stadig ser i øjene. Også fordi klodens befolkning vil vokse fra 6 mia. i dag til 9 mia. i 2050 og forhåbentlig vil en stadig større procentdel af befolkningen få en anstændig levestandard. I dag har kun 1, 7 mia. mennesker en levestandard, der kan sammenlignes nogenlunde med vores. Resten drømmer og kæmper for at komme op. 1,2 mia. lever under FN,s sultegrænse på 1 dollar. Skal alle 9 mia. have en anstændig levstandard om kun 40 år .I 2050. Så kan kloden ikke bære det med den nuværende teknologi. Der skal mindst 5 kloder til for at klare ressourcepresset og den stigende forurening for slet ikke at tale om den truende drivhuseffekt. Derfor er kravene om at sammentænke ressourcebesparelser, forureningsbegrænsning og den teknologiske fornyelse af vore samfund fuldstændig afgørende. Jeg vil gå så vidt som direkte at kræve teknologiskift på de fleste områder i vor hverdag. Vi omgiver os med så megen gammel teknologi, der faktisk blev opfundet for 100 år siden, at det meste står på min liste til skotning..I den bog jeg har skrevet i år og kaldt "Gades Europa", skriver jeg ligefrem om, at vi skal skrotte alt det "gamle lort" som vi omgiver os med. Satse på solopgangsindustrier og produkter, i stedet for at fastholde solnedgangsindustrier.

Det gælder f.eks.alt hvad der hører til olieøkonomien, hvor vi hurtigst muligt bør skifte sport fuldstændigt. Satse på alternative energikilder og eksperimentere med bl.a. brint. Afskaffe oliefyret og bensinmotoren og bruge brændselsceller og alternativ energi.Vind og sol, men også bølgeenergi, bioenergi m.m. Det gælder de spildevandsløsninger og det kæmpemæssige vandforbrug, som vi som forbrugere og i produktionen sløser bort. Der må udvikles helt nye systemer, så de enorme millionbyer som i et dramatisk tempo er under opførelse i lande som Kina og Indien ikke fortsætter i vort spor. Det gælder byernes trafik, der er oldnordisk og ubrugeligt i en fremtid med 9 mia. Fortsæt selv.

Det er denne enorme teknologiske ændring, der skal tænkes ind i et europæisk perspektiv for hvad vi skal leve af i fremtiden i en globaliseret økonomi. Vi står faktisk med en kæmpechance for at koble øget forskning, innovation sammen med løsning af de store miljøproblemer og samtidig skabe fremtidens arbejdspladser. EU har besluttet, at Europa skal være verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden år 2010, satse mere på forskning og udvikling og satse på vidensamfundet. Og det er på høje tid, hvis vi ikke skal gå bag ud af dansen i forhold til Sydasiasien og andre lande i dramatisk udvikling. Men der sker ikke meget. Her burde det projekt ,der kunne forene befolkningerne og industrien være at satse på at skabe de politiske rammer, der kan skabe de nødvendige teknoligiske forbedringer og teknologiskift, der er nødvendige, når vi skal producere og forbruge med 10 gange færre ressourcer. Fremtidens arbejdspladser kommer ikke af sig selv. Men regeringer og helst EU bør stille helt anderledes klare mål for hvad vej, det skal gå. En beslutning om, at ingen bil kan sælges i EU år 2009 (om 5 år) med mindre den kan køre 30 km. pr. liter er en af den slags beslutninger, der vil rykke. Men igen. Tænk selv med.

I Danmark har vi et kæmpepotentiale hele vejen rundt. Et potentiale for at kunne satse på miljøpionerer og samtidig skabe de nye job, som vi skal leve af i fremtiden. For en ting er sikkert. Vi kan ikke leve af det vi laver i dag om 20 år. Det er jo den barske sandhed i den globale arbejdsdeling, men heller ikke så farligt som det lyder. Prøv at tænke 20 år tilbage og så mse, hvad vi levede af dengang. Et studie fra forskningsministeriet har identificeret 4 sektorer, hvor der er et kæmpepotentiale både beskræftigelsesmæssigt og miljømæssigt. Nemlig mulighed for 60 % CO2-reduktion i boligsektoren. Design af grønne produkter, Mere miljøvenligt landbrug.Og øget vindkraft kombineret med fleksible energisystemer.
Vindkraftens historie i Danmark er jo den klassiske fortælling, der illustrerer mit budskab i dag. Danmark år 2004 som verdens førende vindkraftnation. Eksport af vindmøller er det afgørende element i, at den danske eksport af miljø/energi-teknologi i dag er større end eksporten af svin. Og for 30 år siden blev hele udviklingen startet af "lidt til en side-smedemestre" og overidealistiske skolelærere. Senere kom et spinklet flertal i Folketinget (men heldigvis altså et flertal) for at støtte udviklingen, forskning på Risø osv. I kender den selv. Men vi har ganske sikkert mange flere muligheder. Danmark har endnu et "grønt brand" i verden, selv om det er noget forringet. Det bør i stedet udbygges..... og udnyttes.

Jeg er enig med Danfoss,s direktør, Jørgen Mads Clausen, der i en samtale med Risø-nyt fra oktober 2003 siger: " Skal innovation sættes i system, kræver det nært samspil mellem store og små virksomheder,forskningsinstitutioner som Risø og DTU, og ikke mindst politikerne.Jeg mener, det er vigtigt at de tre parter sætter sig sammen og snakker systematisk om at skabe et system til innovation... Institutioner som Risø skal levere forskning, virksomhederne skal lave innovation af forskningsresultaterne , og politikerne skal stille forskningskroner til rådighed og subsidiere de produkter,der kommer ud af det,især dem der er specielt samfundsgavnlige." Altså at det er nødvendigt med et tæt samvirke mellem det offentlige og private, hvis vi skal klare os godt i fremtiden. Det er da også interessant at konstatere, at rigtig mange af de industrier, der er blevet opbygget i de senere år er knyttet til den tankegang. Lad mig repetere, at Rockwoll nok aldrig var blevet den store internationbale virksomhed, hvis vi ikke havde fået de høje danske energiafgifter -og har holdt dem - siden 70,erne. Det samme gælder den store danske succes med udvikling af energivinduer og en stor eksport af færdiglavede vinduer.
Og for at gå lidt udenfor miljødagsordenen kan nævnes Oticon, som en af verdens største fabrikker for høreapparater, fordi vi i Danmark har satset på at hjælpe hørehæmmede. Eller at man sandsynligvis kan tilskrive Finland og Sveriges succes med produktion af mobiltelefoner til den realitet, at de nordiske lande som de første lavede et fælles nordisk net for mobiltelefoner.

Fremtidens job kommer i en global konkurrence ikke af sig selv, og jeg tror, at vi bliver nødt til ast tage os mere sammen end vi plejer at sige til hinanden her i smørhullet Danmark.
Miljøpionerer er her afgørende. I samvirke med dygtige myndigheder og fremsynede politikere.

Tak for ordet.