Europas partier til eksamen I

Politiken - 18. juni 2004.

EP-valget i Danmark var en triumf for centrum-venstre-partierne, og det på to måder. For det første gik de samlet frem. For det andet har tilbagegangen for modstanderlisterne - kombineret med fremgangen for centrum-venstre - placeret EU-modstanden, som det højrefløjsprojekt der dybest set er tale om.
Modstanden er således flyttet markant mod højre. Og den enormt flotte fremgang for socialdemokraterne, genvalget af et radikalt mandat, og at SF gik frem med en grundlæggende EU-positiv profil, illustrerer, at vælgerne nu betragter EU, som en politisk arena. De gider ikke længere høre på diskussion om for og imod EU. Det har været interessant, at EU-modstanderne har været så meget i defensiven, at de har følt sig presset til at forklare, at de skam også stemmer og arbejder i Europa-Parlamentet. EP-valg er blevet det politisk valg vi har ventet på i årevis.
Men, men. Valgdeltagelsen faldt i Danmark og var katastrofal lav i mange lande. En tydelig illustration af, at partierne og medierne ikke har leveret varen, som handler om at fremlægge et tydeligt europæisk projekt, og også på europæisk niveau dele sig efter anskuelse. For selvfølgelig er det ikke rigtigt, at alle danske parlamentarikere vil levere den samme indsats på miljøområdet, sådan som man ellers kunne få indtryk af ved at følge valgkampen. Meget afhænger jo af den gruppe de hver især bliver en del af. Der vil være store politiske forskelle grupperne imellem, hvilket er helt naturligt.

Så selv om de politiske partier samlet set formåede at bestå den eksamen at fortælle, at valget var et politisk valg, så dumpede de, når det handlede om at forklare de partipolitiske forskelle på europæisk niveau, hvor der eksempelvis er store forskellige på den borgerlige og den grønne gruppe. På dette punkt er de politiske partier dødvægte, for de har endnu ikke gjort sig selv europæiske. De leverer stadig nationale varer, nu pakket ind i europæisk cellofan. De opfører sig stadig sådan, at de fleste vælgere må få det indtryk, at de kan udrette alt i Folketinget, selvom globaliseringen ændrer verden omkring os i voldsom hast.

Partierne må nu gøre sig selv europæiske og levere en samlet europæisk politik, hvor de vedstår sig politikken i de grupper de er en del af. Kun på den måde kan vi som vælgere forholde os til Europa-Parlamentet som en politisk kampplads mellem højre og venstre - akkurat som Folketinget. Det kræver nytænkning over hele linien at fremme en fælles europæisk offentlighed, f.eks. med fælles public-service-forpligtelser for TV-stationerne. Og det betyder ikke mindst en kæmpeindsats for at fremme demokrati fra neden af. Alt sammen til fordel for politiske diskussioner på europæisk niveau. Det var de politiske partier, der var til eksamen i søndags, og de var faktisk tæt på at få dumpekarakterer.